STÆVNEINFO
Lokation: Arena Syd / Vamdruphallen, Idrætsvej 3, 6580 Vamdrup
Kaizen Karate Do, Kolding indbyder til Kaizen Sakura Doryoku Cup i samarbejde med Dansk Karate Forbund
Kaizen Sakura Doryoku Cup er et breddestævne, der henvender sig til karatekæmpere, der lige er startet med at gå til stævner, eller har nogen stævneerfaring. Der er kategorier for deltagere i alderen fra 7-17 år - samt for master +30.
Vi tilbyder også katakategorier for talenter og andre øvede stævnedeltagere, fra U12 - U18. Disse bliver afviklet alene efter det nye point system.
Der tilbydes breddekategorier indenfor både kata og kumite, hvor der kæmpes efter danske WKF-regler og puljesystemet, så alle er sikret mindst to kampe. Venligst respekter, at disse kata- og kumitekategorier kun er for begyndere eller letøvede kæmpere.
Du kan deltage i alle stævnets kategorier, hvis du ikke er på enten Talentcenter eller Landsholdet. Øvede kæmpere, talentcenter og landsholdskæmpere må kun deltage i de kata kategorier, der er mærket "Talent".
KATA - niveauer og kategorier:
- Bredde kategori - U10
- 10. til 6. Kyu - U12 / U14 / U16 / U18
- 5. til 1. Kyu - U12 / U14 / U16 / U18
- Talent - U12 / U14 / U16 / U18
- Hold Kata Mix - 8-13 år / Mix U18 / Master
KUMITE - kategorier
- Fra 8. Kyu - U9 / U10 / U12 / U14 / U16 /U18
- Master +30 / +45 /
Kumite kategorierne er forbeholdt begyndere og let øvede karateudøvere og ikke niveau inddelt.
Derudover er der også Kumite Master +30 og +45 for kvinder.
Vinderne af de enkelte Kumite kategorier skal regne med kontrolvejning inden medaljeoverrækkelsen.
PROGRAM
Vi tilstræber fælles afgang fra klubben til Vamdrup, hvor dem der har mulighed for at køre, tager deltagere, coaches og tilskuere med.
Lørdag den 25. april 2026
- Samkørsel til Vamdrup med afgang fra klubben kl. 5:15 - forventet køretid 2 timer 20 minutter.
- Kata og Kumite
- Fællesspisning
- Samkørsel til klubben - forventet ankomst 21:00
Pris for stævnedeltagelse
Den samlede pris for stævnedeltagelse er stævnegebyr svarende til den/de kategorier man tilmelder sig (denne tilmelding) + betaling for coaches (se nedenfor).
Betaling for coaches
Klubben stiller med frivillige coaches efter behov, som skal have dækket transport- og forplejningsomkostninger. Prisen for stævnetilmeldingen dækker ikke disse udgifter. Der kommer derfor en separat opkrævning for dækning af coachomkostninger, når disse udgifter er opgjort efter stævnet. Disse omkostninger bedes I indkalkulere i jeres samlede budget, som også skal indeholde jeres egne transport- og forplejningsomkostninger for deltagere og pårørende. Hvis coaches kan køre med deltagerne, reduceres coachomkostningerne til forplejning svarende til ca. 250 kr. pr. coach.
Tilskuerentré koster 50 kr. pr. person.